søndag den 17. februar 2013

Strikkekursus form og beregning i strik - Kursus med Louise Klindt

Et strikke kursus uden ret meget strik men med rigtig meget snak om strik. Måle, tælle, beregne. Om hvordan man får tilpasset strik så det passer og laver on opskrift.

En simpel ting som mange glemmer eller ikke gider. STRIKKEPRØVEN. I min strikke opdragelse ligge at man altid strikke en prøve for at tjekke strikkefastheden.  Ved egentlig ikke hvorfra eller hvem der har påvirket mig til det. Men jeg gør det langt de fleste gange. Strikke prøven er meget vigtig.


Pia strikkede lyn hurtigt en strikke prøve. Vi dampede strikkeprøverne så de blev lettere at måle på. Det havde jeg aldrig prøvet før, men meget effektivt. Det lille stykke katon blev lagt oven på og vi talte og talte for at få strikkefastheden.
Her efter begyndte vi at måle på en udvalgt model på en tegning. Det stod (sad) Pia for.
 
Anne stod for at tegne modellen op på papir. Vi misforstod opgaven lidt den skulle ha været i halv størelse, men vores blev i fuld størelse. Den kom til at passe Anne.
Jeg fik gjort mig klog på at tegne ærme kuppel. Der var lige lidt tilpasning før målene stemte.
Anne og Pia diskuterer modellens muligheder.
Men ikke mere end Anne og Frida havde tid til en pause.
Bordet taler for sig selv, der var megen koncentration og aktivitet hele vejen rundt.
Vi fik vores model færdig. Anne døbte den Frida. Vi nåede frem til at det var svært at designe modeller i strik. Men vi fik også et indblik hvilke problemstillinger designerne står overfor når de arbejder. Jeg tager hatten af for designerne og deres flotte arbejde. De gør det muligt at vi andre kan strikke nogle fede ting vi kan læse os til i en opskrift.
Louises Strikkeprøver og modeller blev nøje studeret og beundret. Denne hue er jeg nød til at få strikket den er bare for lækker.
 
Men helt rolig der var lagt forplejnings pauser ind. Vi havde fordelt opgaverne mellem os. Jeg havde kogt en rådyr suppe. Brit havde bagt morgen boller, Lise dette dejlige brød der lige skulle bagesinde vi spiste det til suppen. Anne havde bagt kage. Så ingen var sultene. Det var en meget givende dag for alle. For  mit vedkommende fik jeg kædet meget teknik sammen mellem strik og min viden omkring beklædning og tilpasning. Dels fra mine mange år til syning og dels viden fra min "tekstil " tid i sidste århundrede.  For nogle er dette tørt og tungt stof. Men for os der var her denne dag var det lækker viden og nogle gode ploblematikker blev vendt. Louise kom med nogle fede indput og vi fik vendt rigtig mange ting.  Hvis denne læsning har fanget din interesse. Så saml en flok strikker og lav et kursus med Louise www.louiseklindt.dk det kan godt betale sig. Ved dagens slutning har vi allerede forslag til kommende kursus på beding.
Kom til at tænke på at jeg tror det var en ældre dame jeg strikkede med i mine ungdomsår der lærte mig vigtigheden i at strikke strikkeprøver.
Stor tak til Louise Klindt fordi hun ville bruge en dag på os.


torsdag den 14. februar 2013

Pandekager - Rasmus Klump go home

Jeg havde lidt rigeligt med æg og formeget mælk. Så er der kun en løsning her i huset - PANDEKAGER.

Så jeg startet op med at bage pandekager, noget jeg egentlig nyder. Det har jeg altid gjort.  Så med temmelig høj 80 og 90'ere pop i anlæget blev der bagt. Samtidig med at jeg lige fik klippet de staudeholdere rent jeg havde flettet i løbet af dagen. Dejligt med et stort værksted med køkken. Det blev da også til en ortenlig stak af slagsen.
Jeg viste min forkælelsesside frem og ringede til drengene Chris og Martin 27 og 26 år ( så drengene er måske ikke helt korekt). Det er ikke egne men en nevø og en kammerat. De kommer her jævligt og elsker mad. Og JA de er forkælede men som de selv siger de kan tåle det.
Chris må jævligt holde for med min PC og lige nu arbejder vi hårdt på ny hjemmeside. ( kommer ind over foråret). 
Så der blev spist igennem. Med alt det tilbehør pandekager kan bære. Nødder, mandler, is, flødeboller, syltetøj, chokoladesovs. ( der var plads til mere tilbehør men det var hvad køkkenet indeholdt. )
Alle blev mætte og resten af aftenen flyder 2 knægte godt forædte med 3 hunde på sofaen.
God form for oprydning. Resten ryger i fryseren til senere. Man ved aldrig hvornår man har lyst til pandekager.

søndag den 10. februar 2013

Den grønne sweater del 1




Jeg købte noget garn sidst der var Strikkefestival på Fanø. Købt ene og alene fordi det var en pæn farve. Det er grønt mixet. Jeg har længe ledt efter en model til dette garn.

Til jul ønskede jeg mig bogen Råt og Godt. Jeg havde set en omtale af den og måtte nok bare ha det. Det blev ikke i julegave jeg fik den. Det endte med at jeg selv købte den.






I denne bog var så modellen der lige passede til mit garn. Modellen Jern en stor løs sweater - Det er lige mig. Det er den der er på forsiden af bogen. Jeg regnede på garn og løbelængder. Og besluttede mig til at her skal det lækre grønne garn bruges.
Jeg er flittig bruger af strikkeprøver. Og jeg endte med at lave tre stk. før strikkefastheden. Så er det bare igang.
Modellen skal egentlig strikkes frem og tilbage men jeg prøver lige med rundpind. Når ærmerne skal sættes ind og strikkes med for jeg nok en udfordring med at sætte opskriften sammen men mon ikke det går. Vi for se. Mere om den Grønne sweater senere. Ellers må jeg ud og hente hjælp hos Anne eller Pia, de to damer kan knække de fleste strikkeopstrifter.
 
 
 

 

tirsdag den 5. februar 2013

Strikkekursus - Vil du med


FORM OG BEREGNING I STRIK

ET STRIKKE KURSUS MED LOUISE KLINDT

LØRDAG DEN 16. FEBRUAR. 2013

KL. 9.30 – CA. 16.00

FOR ØVEDE STRIKKERE
 
DER ER EN PLADS TILBAGE


Kursusbeskrivelse

Lær at beregne strikmodeller og skrive strikkeopskrifter. Strikmodeller kan planlægges og beregnes på flere forskellige måder. Vi afprøver et par af dem. Den ene tager udgangspunkt i krop og tilskæring – den anden i selve strikketeknikken. Vi diskuterer og analyserer fordele og ulemper ved dem begge. En del af undervisningen vil foregå i mindre grupper, så man kan hjælpe hinanden.

Kursus pris 425,- kr.

Kursus prisen dækker: Kursus, morgen kaffe/te med brød, frokost suppe, eftermiddags kaffe /te med kage. Materialer. ( Der er kaffe og te på kanderne og vand i hanen hele dagen. Ønsker du andet at drikke så medbring det selv.)


Kursussted: Hos Nancy, Sorø Pilebrug, Døjringevej 46, Døjringe, 4180 Sorø


Medbring

A4- papir, tape, blyant, viskelæder, saks, lineal, trekantlineal, lommeregner og målebånd.


Program

kl. 9.30 morgenmad

kl. 10 Kursus med indlagt frokostpause og kaffepause om eftermiddagen.

kl. ca 16.00 er kurset slut.


Tilmelding:

til Nancy på kontakt@pilebrug.dk
 
Du kan læse mere om Louise på  http://louiseklindt.dk/
 
Så håber vi bare på et godt kursus. 
 

fredag den 1. februar 2013

Pedersborg sø januar 2013

Pedersborg sø er et af de steder jeg holder meget af at gå tur. Enten med Frida (gravhund) alene eller sammen Anne mandagspigen.blogspot.com ( min gode strikke veninde), ( vi for vendt verden på sådan en gå tur.). Naturen er så speciel omkring søen, der er det hele.

På nordsiden folde med masser af får, foldene afløses af et par marker.
Så kommer campingpladsen på vestsiden, der alt efter årstiden summer af liv fra glade ferierende campister. Her er så også lige et par folde med Lones små dyr bla.heste og geder.  http://www.soroecamping.dk/ Lone og Martin har jeg kendt siden de overtog campingpladsen kan ikke huske hvornår men vist nok i 2007. De har også Gravhund campinghunden Pløk. Og han er gravhunde lækker.
Campingpladsen afløses af lidt huse inden Ankerhus husholdningsskole ligger og lyser op ud mod Slagelse vej.
Så er der slusen i Kongebroen. Kongebroen adskiller Sorø Sø fra Pedersborg sø.
På østsiden ligger alle de store villaer med udsigt over søen og de flotte veltrimmede haver. Turen rundt slutter med Hejlinge å og den lille bro og Pedersborg Kirke på bakken. Det var hele ydersiden af turen riúndt. 







Sø siden som jeg holder så meget af at kigge på har også sin helt specielle charme. Der er hele vinteren et hav af ænder . Mange forskellige slags. Jeg vil ikke nævne dem, men mange. Her holder de til ved åen og den lille bro hvor det et til at komme tæt på for de der forde. ( Det gør jeg ikke)

Nævnes skal at jeg i år har set Grønbenet Rørhøne den holder til i rørskovene på nordsiden af søen. Det er en lille sky fugl . Men den var inde på et par meter fra broen på lidt is.



 
Vestsiden har dejlige store trær  der hænger langt ud over søen.
Nogle trær gir op i vinden.


Men Hr. og Fru And er der altid. Her på en isflage.

Naturen omkring slusen er altid forskellig. Januar har budt på meget forskelligt vejr. Sol,  frost, sne og milde dage. Slusen er et af de steder Frida elsker at komme til at hoppe i vandet om sommeren.

Så kommer du forbi Sorø af landevejen. Så hold ind på parkeringen ved kongebroen og gå en tur rundt om søen. Turen rundt er ca 3500 skridt. Kommer du om aftenen i sommertiden så slut af med en en stor is på Campingpladsen.  Måske vi mødes rundt om søen.